Menu
Det overordnede mål for projektet har været, at hver af de deltagende lærere skulle rykke deres undervisningspraksis mod det bedre – bedre set i forhold til arbejdet med elevernes undersøgende virksomhed i matematikundervisningen. Vi har en forståelse af, at det ikke er en proces, man som lærer bliver færdig med, men tværtimod at alle kan blive bedre til at understøtte eleverne undersøgende arbejde i matematikundervisningen.
Projektets tilgang til undersøgende arbejde i matematik kan beskrives gennem de fem nedenstående hovedelementer:
Det er gennem arbejde med disse fem hovedelementer, at vi i projektet har bedt de deltagende lærere reflektere over og udvikle undersøgende matematikundervisning.
Til højre i de fem bokse er der link til en uddybning af hver af de fem elementer.
BEAM står for Bedre Eksperimenterende og Anvendelsesorienteret Matematikundervisning, altså med ordet eksperimenterende som omdrejningspunkt, men vi har i projektet diskuteret, hvilke forskelle der er mellem at arbejde eksperimenterende, udforskende, eksplorativt, investigerende og undersøgende i matematik.
Vi fandt eksperimenterende og undersøgende at være to hovedbegreber. Vi kom i diskussionen frem til, at vi i projektet ikke havde brug for at skelne mellem begreberne.
Det kan siges at være en forsimpling ikke at skelne mellem at arbejde undersøgende og eksperimenterende, men i matematik fører det undersøgende ofte til forskellige eksperimenter og omvendt, hvorfor de to processer kan være svære at adskille. I det undersøgende siger vi: Hvad nu hvis? Som (kan) henvise til et muligt eksperiment.
Med matematiske briller kan forholdet mellem det at arbejde undersøgende og eksperimenterende illustreres således.
I praksis har det ledt til, at vi i projektet ikke har skelnet mellem at arbejde eksperimenterende, udforskende, eksplorativt, investigerende og undersøgende. Når vi benytter betegnelsen at arbejde undersøgende, skal det forstås som en fælles samlende betegnelse for både at arbejde eksperimenterende, udforskende, eksplorativt, investigerende og undersøgende. Således er der i BEAM-sammenhæng en meget bred forståelse af betegnelsen at arbejde undersøgende.
Den sammen brede forståelse gælder, når vi i projektet taler om undersøgende matematikundervisning, som er matematikundervisning, der lægger op til og hvor læreren understøtter, at eleverne arbejder undersøgende. På samme måde for betegnelserne undersøgende arbejde i matematik og undersøgende matematik.
Noter:
BEAM-projektet har støttet sig til de fagdidaktiske tanker, der er beskrevet i KiDM-projektet.
Når vi arbejder i et krydsfelt med naturfagene, så kan nuancerne mellem begreberne ikke i lige så høj grad udelades. Samtidig skal det bemærkes, at betegnelserne set gennem naturfaglige briller har en anden klang. Se fx Thomsen, A. V. (2012). Undersøgende eller eksperimenterende? Kaskelot, (193), 30-31.).
En beskrivelse af fire delprocesser i elevernes undersøgende arbejde.
Aktiviteter med lav indgangstærskel og højt til loftet har gode differentieringsmuligheder, så de kan rumme alle elever.
Her tilbydes en struktur for planlægning af undersøgende matematikundervisning, som indeholder BEAM-aktiviteter
En model for elevernes forudsætninger for at arbejde undersøgende, som inddrager andre elementer end matematisk færdighed og viden.
Undersøgende matematik kan styrkes i matematisk modellering og engineering